Styrke
Vi er leverandør til de dygtigste professionelle håndværkere i hele Nordeuropa – det er vi stolte af.

Danske håndværkere er kvalitetsbevidste, og sætter samme høje krav til deres værktøj som til deres eget arbejde. Når STACOs produkter anvendes på byggepladser over hele Danmark, forpligter det os til at levere produkter der holder til at blive brugt. Hver dag.

Tillid
STACOs produkter kan du stole på. Vi ved, hvor vigtigt det er for dig, at du kan stole på kvaliteten af det værktøj du har i hånden. Tillid til værktøjet øger nemlig kvaliteten af det arbejde der udføres – og glæden ved at udføre det.

Siden STACO første gang så dagens lys i år 2005, har produktkvalitet været en høj prioritet. I dag er vi Danmarks stærkeste brand indenfor vores felt. Vi konkurrerer med verdens største internationale mærker – det kan vi kun fordi vores produktkvalitet matcher højeste internationale standard til professionelle forbrugere.

Samarbejde
To hoveder tænker bedre end ét. Samarbejde og erfaringsudveksling er en integreret del af STACOs DNA. Vi er konstant i tæt dialog med vores samarbejdspartnere, både dem der langer vores produkter over disken og dem der bruger værktøjet ude på byggepladserne samt ikke mindst i samarbejde med vores producenter world wide.

Ved at lytte til deres erfaringer, bliver vi klogere på hvordan vi kan optimere vores produkter yderligere, så vi fortsat kan være et af byggebranchens foretrukne varemærker. 

Innovation
Dansk byggeri er en branche i konstant forandring. Der sættes hele tiden nye krav til form, funktionalitet og bæredygtighed. Det stiller også nye krav til det værktøj der bruges til at udføre arbejdet.

STACOs produkter udvikles i tæt samarbejde med verdens dygtigste og førende producenter på baggrund af de inputs vi får fra markedet hver eneste dag. Vi går omhyggeligt i detaljen med de enkelte produkter og sætter høje krav til kvalitet, funktionalitet, ergonomi og innovation. 

Bæredygtig
 Vi har kun én klode, så det gælder om at passe på den. Som international aktør, er vi bevidste om vores ansvar overfor klima og miljø og vi arbejder målrettet på at minimere vores påvirkning.

Helt konkret har vi bl.a. sikret os mod miljø- og sundhedsskadelige stoffer i vores produkter, herunder f.eks. presenninger. Det betyder at vi som det eneste varemærke i Danmark leverer REACH-certificerede presenninger med tydelig henvisning til de internationale regler omkring REACH, på vores emballager. Det kan du læse mere om her.

Derudover arbejder vi generelt tæt sammen med vores underleverandører på at nedsætte vores CO2 aftryk ved bl.a. at arbejde mod udfasning af plastik i vores emballage.